Rum og akustik

akustikpanel

Vi mennesker bruger konstant alle vores sanser, og får hele tiden et hav af indtryk som vi samler til et helhedsbillede over det sted, vi befinder os. Det er ikke altid, at vi kan sætte ord på, hvad der gør et rum til et rart sted at være. Ofte fordi, mange af de sanseindtryk vi får påvirker os, men vi er ikke bevidste om dem. Og et af de områder, vi ofte ikke helt sætter fingeren på, er den akustik, der er i et givent rum. Men det er absolut ikke det samme, som at det er ligegyldigt for vores oplevelse, hvordan akustikken i rummet er. Akustikpaneler er et godt redskab til at forbedre akustik.

akustikpanel

Hvad er akustik egentligt?

Akustik er i virkeligheden den del af videnskaben, som beskæftiger sig med lyd. Men i dag bruger vi mest begrebet til at definere, hvad der er god eller dårlig akustik i et rum. Og i den forbindelse handler akustik om, at lyden skal reflekteres mindst muligt. Lyd reflekteres bedst på hårde parallelle overflader. Ligesom en masse små hoppebolde. Det er altså den slags overflader du skal undgå, hvis du ønsker god akustik.  Derfor giver tidens minimalistiske trends indenfor byggeri med lige rene linjer, ofte en dårlig akustik. Heldigvis er der en række metoder, til at forbedre akustikken i et rum, og her er akustikpaneler en af de bedste.

Akustikpaneler

Et akustikpanel er grundlæggende et panel, som sættes op for at absorbere lyd. Det er konstrueret til at sørge for at færre lyde bliver reflekteret rundt i rummet. Det gør det nemmere at føre en samtale, og gør generelt rummet mere behageligt at opholde sig i.

Hvad skal jeg være opmærksom på inden jeg køber akustikpaneler?

Der er en række faktorer, du skal være opmærksom på, inden du investerer i det første akustikpanel, du finder.

  • Hvor effektivt absorberer akustikpanelet lyd

Når man måler på lydabsorbering, hedder målefaktoren efterklang pr sekund. Det er efterklangs-tallet, som viser, hvor godt et akustikpanel absorberer lyd i forhold til andre. Generelt anses en efterklang på 0,6 sekunder for at være god akustik

  • Akustikpanelets design

Passer akustikpanelet til din smag og til det rum, hvor det skal bruges. Både i stil og i mål? Formålet med panelet er at gøre det aktuelle rum mere behageligt at være i. Det hjælper ikke noget, at panelet forbedrer akustikken, hvis det samtidig trækker ned i det visuelle indtryk.

  • Pris og kvalitet

Pris og kvalitet hænger ofte sammen. Du behøver ikke købe det dyreste akustikpanel på markedet, hvis et billigere dækker dit behov. Men med så meget andet, så får du også det du betaler for. Jo vigtigere akustik er i et givent rum, desto mere giver en investering i god akustik tilbage igen.

  • Hvor skal panelet placeres

Kan dit behov dækkes ved et helt almindeligt vægpanel, eller er der også behov for at beklæde loftet eller meget store arealer. Så kan det nemlig være en god idé at få specialister til at løse opgaven. Så får du både den bedste akustik og det bedste visuelle udtryk.