Sådan skaber du en afslappet indretning med en hængestol

hængestole i haven

Trænger dit hjem til et frisk pust? Har du brug for den ultimative hyggespreder til din dagligstue? Når vi opsøger vores dagligstue, så er det oftest, fordi vi har et ønske om at slappe af ovenpå en lang dag. Måske efter en lang dag på arbejde, en hård dag i skolen, eller bare fordi vi trænger til lidt ro og hygge.

Ovenpå sådan en dag findes der ikke noget bedre, end at kunne læne sig tilbage og fordybe sig i noget, man holder af. Hvad enten det drejer sig om en spændende serie i fjernsynet, en god bog eller skøn musik, så har de fleste noget, de elsker at fordybe sig i. Med en hængestol i stuen får du det perfekte sted at slappe helt af.

hængestole

Spred hygge med din hængestol

Med en hængestol i stuen har du fået dig en vaskeægte hyggespreder. Her kan du krybe ned og gemme dig alene med din bog og nyde den tiltrængte ro sprede sig omkring dig. Du kan få din stol i stof, som er behageligt at sidde i. Her kan du trygt læne dig tilbage og være sikker på, at den gode kvalitet holder.

En hængestol tjener mange formål. Rigtig mange bruger den som en hyggelig stol i dagligstuen, hvor de kan slappe af. Andre benytter den praktiske stol til amning. Stolen danner de helt rette forhold for kvinder, som ammer deres børn. Stolen skaber ro og tryghed, som er rar for mor og barn. Du kan derfor med fordel anskaffe dig en hængestol til børneværelset. Når barnet er blevet større, vil det også selv kunne nyde godt af den dejlige stol. 

Skab den perfekte hyggekrog med din hængestol

De fleste hjem har en dejlig hyggekrog. Trænger dit hjems hyggekrog til fornyelse, så kan en hængestol være den helt rette løsning. Modsat lænestolen så er det lettere at gemme sig lidt væk fra den hektiske hverdag i en hængestol. Stolens stof samler sig om dig på en hyggelig og behagelig måde, som øger den hjemlige hygge.

Du kan med fordel gemme et tæppe og et par bløde puder i stolen, så du kan gøre det rigtig hyggeligt, når du sidder der. Du kan også benytte hængestolen med dine børn, så I sammen kan nyde en hyggestund. Her kan du læse en god bog for dit barn eller tale om dagen, der er gået. Det skaber det perfekte rum for dig og dit barn, hvor I sammen kan fordybe jer om noget.

Fleksible løsninger for din hængestol

En hængestol er et yderst fleksibelt møbel. Du kan med fordel montere flere kroge i loftet, så du kan flytte stolen rundt efter behov. Måske foretrækker du at have den hængende i din dagligstue, men ved, at dine børn elsker at låne den indimellem. Så kan du uden problem flytte den til børneværelset efter behov.

Er du ikke så glad for at skulle sætte en krog i loftet, så kan du købe et praktisk stativ til din stol. På den måde kan den også nemt flyttes.