Velourkåben er for den elegante og vovede kvinde

kåbe

Det er som om, kåben aldrig rigtigt er gået af mode. Der findes badekåber og morgenkåber, og så findes der de kåber, som du tager på for at se godt ud. Der findes kåber i mange materialer, og heriblandt er velourkåben sommerens sikre modevalg. 

Velourkåben passer til kvinden, som både er elegant og vovet, og som samtidig går efter et tidløst og stilsikkert look. Du kan finde den perfekte kåbe for dig lige her.  

Livsnyderens valg: Velourkåben er det perfekte stykke for dig, der holder af de langsomme morgener 

Er der noget, der passer bedre sammen med duften af friskpresset juice og nymalede kaffebønner end en kåbe i den helt rigtige kvalitet? Velourkåben er for dig – livsnyderen – der holder af de langsomme morgener. 

Når du vågner og skal finde det helt rigtige stykke tøj, så er kåben det oplagte valg. Den moderne kåbe er komfortabel og let at tage på, og så er den stilfuld.  

Denne sommers modetip er en kåbe i velour. Kåben er elegant og stilsikker, og så kommer den i et materiale, som både er kraftigt og slidstærkt. Velourkåben er unde tvivl for dig, der gerne vil se godt ud, mens du sætter bollerne i ovnen.  

Velour: Det evigt moderne materiale  

Velour bliver ofte forbundet med tidligere tiders modebilleder, men faktisk er velour aldrig rigtigt gået af mode. Det skyldes især én ting: Den gode kvalitet.  

Velour var tidligere en luksusvare, fordi det blev lavet af silke. Selvom velour i dag bliver produceret af bomuld, er materialet af høj kvalitet, og derfor har det også en lang holdbarhed.  

Stoffet er kendt for sin fløjlsagtige overflade, som giver materialet et let skinnende og meget elegant udtryk. Derfor er velour også blevet brugt i alt fra scenebagtæpper til duge og pudebetræk.  

Farver, mønstre og faconer: Mulighederne er mange 

En kåbe er ikke bare en kåbe. Når først du har besluttet dig for at købe en velourkåbe, så er der andre ting, du skal tage stilling til, for hvordan skal kåben egentlig se ud? Hvilken facon og udskæring skal den have, hvilken farve skal den have, og skal den være ensfarvet eller mønstret? 

Spørgsmålene er mange, men det er faktisk ikke så svært: Den klassiske kåbe går dig til anklerne, mens den moderne går dig til midt på låret. Den moderne kåbe er mere vovet end klassiske, men den er ligeså elegant, så hvis du er til et mere let udtryk, så bør du gå efter den moderne kåbe.  

På samme måde er farvemulighederne nærmest uendelige. Denne sommer er støvede og mere afdæmpede farver moderne, og der bliver solgt mange kåber i mørkeblå, mørkegrå og mørkegrønne nuancer. Men som det er med alt andet, bør du vælge en kåbe i netop den farve, som du kan lide. Mulighederne er mange. 

Endelig skal du tage stilling til, om du ønsker en helt klassisk, ensfarvet kåbe, eller om du går efter en mønstret og mere unik kåbe. De japanske kimonoer har været populære i mange år, og du kan for eksempel vælge en velourkåbe i en japanskinspireret stil.