Få styr på den nye VOEC-registrering i Norge

VOEC registrering Norge

Norge indførte 1. april 2020 en ny VOEC-ordning, som er gældende for alle udenlandske webshops. Det er her tale om virksomheder, som sælger varer til privatpersoner i Norge. Det vil derfor også have betydning for de danske virksomheder, som sælger varer til Norge til privatpersoner. Da det er en ny ordning, kan du som virksomhed med fordel sætte dig ind i den nye registrering. Lad os se nærmere på det nedenfor.  

Lad os få styr på begrebet VOEC-registrering 

For at forstå konsekvenserne af dette, bliver vi også nødt til at forstå begrebet i sin enkelthed.  

VOEC-registrering Norge er et system i Norge, hvor du som udenlandsk webshop kan opnå fordele, hvis du registrerer dig. Det kræver dog, at du sælger varer under 3.000 NOK til norske private. For ellers vil den forenklede registrering ikke være gældende. Sælger du varer over 3.000 NOK, vil moms, punktafgifter og told blive opkrævet ved grænsen. VOEC-registrering i Norge betyder også, at du som virksomhed skal opkræve moms af salg til Norge. Derudover skal du afregne hvert kvartal gennem VOEC. 

Hvordan kommer din virksomhed i gang med VOEC-registrering i Norge? 

Der er nogle bestemte steps, som du skal igennem for at få registreret din webshop. Første step er fysisk at få registreret virksomheden. Har du en eksport under 50.000 NOK pr. år., kan du blot nøjes med den forenklede VOEC-registrering i Norge. Derefter bør du opkræve moms på det tidspunkt, hvor salget foregår. Det er altså værdien af varen på det tidspunkt, hvor det sælges, og ekstra omkostninger er ikke med her. Det kan være ekstraomkostninger såsom gebyr og forsendelsesomkostninger.  

Momsen i Norge svarer til 25 procent. Når du har styr på ovenstående, er du klar til at sende. Nu skal du dog huske, at dine forsendelser bliver markeret med et udleveret VOEC-identifikationsnummer. Sidste step er at rapportere og betale moms ved hvert kvartal, som tidligere nævnt. Det gør du til de norske skattemyndigheder. Fristen for at sende rapporter samt betalinger ind er altid 20 dage efter kvartalets udgang. 

Løbende kontrol 

Det er utrolig vigtigt at have styr på din VOEC-registrering i Norge, fordi det ellers kan have store negative konsekvenser. De norske skattemyndigheder vil løbende gennemføre kontrol. Det gør de for at sikre, at alle pakker fra udenlandske webshops og e-markedspladser betaler moms. Hvis de opdager, at dette ikke sker, vil disse platforme blive pålagt bøder og afgifter af myndighederne. En værre konsekvens er også, at alle varer kan blive tilbageholdt ved grænsen.  

Din virksomhed kan derfor med fordel have styr på VOEC-registrering i Norge, så I ikke kommer ud for at få bøder eller lignende. For at din virksomhed fortsat kan sende varer til norske privatpersoner, er det blot at sætte dig ind i systemet, så I følger de nye retningslinjer. På den måde kan du bibeholde kunderne i Norge, så du ikke mister omsætningen fra disse kunder. Det er altså kun positivt for din virksomhed at sætte jer ind i de nye regler. Hvis I gør det, så vil der være en god overgang for virksomheden og de norske privatkunder.